Reklamefoto -Portræt

Portræt

Et godt erhvervsportræt kan både laves i studie og på location. En del af mine portrætter laver jeg dog på locations, som er i kundens miljø eller passende dertil. Jeg synes, det i mange tilfælde tilfører billedet en ekstra finish. Tør at vise enhver hvem du er – det giver lyst til at kontakte dig.

Miljø

Miljøbillederne er fotografier af steder under åben himmel eller interiørs i sin helhed eller blot udsnit derfra. Fælles for alle mine fotografier er, at jeg vælger vinklen og lyset med omhu – det gælder både for den varme sommerdag eller den sneklædte vinterdag. Min påklædning passer til vejret og derfor går jeg først hjem, når det gode billede er i kassen. Som du sikkert har bemærket, gælder det også alle døgnets 24 timer i denne kategori.

Mix

Kunstneriske eller sjove, mørke eller lyse, kvadratiske eller panorama billeder.

Bliv inspireret og du finder måske et billede som fangerfængsler og fornøjer.

I denne kategori finder du også billeder fra et større projekt – et 28 sider magasin med almindelige kvinder, der viser bade- og lingerimoden frem – alle optagelser lavet på stranden i Løkken. Et magasin som jeg er med i fra idéudvikling, fotografering, opsætning og kontakten til trykkeri og distribution.

Reklamefoto
Reklamefoto
Reklamefoto
Reklamefoto - Mad

Mad

Mad er et fantastisk og ofte et farverigt emne, som kræver et godt forarbejde af kokken. Med fokus på maden sørger jeg for virker så indbydende som muligt. På den måde skaber vores billede den fornødne opmærksomhed.

Jeg har udgivet en bog ” Det smager sødt” i samarbejde med ernæringsterapeut Trine Vesteraa. Et spændende projekt, hvor jeg personligt fik prøvet kræfter med alt lige fra idéudvikling, fotografering til kontakt med forlaget og salg af bogen.

Bestil en omgang madfotografering, så tænderne løber i vand. Vi slutter, når desserten er i hus

Stilleben

Stilleben er tysk og betyder billede af opstillede genstande. Her arbejder jeg med opstillinger, som i langt de fleste tilfælde laves i studiet. Dog kan der ligeledes fotograferes i passende elementer i miljøer ude såvel inde. Stilleben dækker over mange ting. Det kan være en registrering af et produkt til videresalg eller en mere avanceret version, hvor produktet indgår i en historie. At fotografere betyder at male med lys, og lyset er en meget vigtig ingrediens for at få form, farve og stoflighed til at matche virkeligheden

Video kommer snart

Reklamefoto - Kirsten

Kirsten Bøjstrup

 

Set tilbage har fotografiet ligget latent i mig allerede fra barn og en dag i mine sene ungdomsår fandt jeg svaret på min fremtid. Jeg blev uddannet reklamefotograf tilbage i 2009 og siden 2010 har jeg været selvstændig fotograf.

Mine opgaver er mangeartede og jeg er altid åben for nye projekter. Min faglighed og passion gør, at jeg ikke slukker kameraet før billedet er i hus

En god dag for mig er at komme hjem efter dagens opgaver og kigge mig i spejlet, træt, men velvidende om, at jeg har fået det bedste billede med hjem.

Jeg har et roligt nordjysk gemyt og er rar at arbejde sammen med. Hvor anledningen er til det, kan vi også få et grin eller to sammen under optagelserne.

Eftersom min devise er ALT for det gode billede, så når vi til tider også ud over kanten for at få den bedste vinkel eller det bedste lys, hvilket er altafgørende for det gode billede.

Undersøgelser har vist, at vi husker 10% af det hørte, kun 20% af det læste, men hele 80% af det sete. Du bliver mødt med billeder hver eneste dag, endda rigtig mange gange om dagen – forskellen er kvaliteten og indholdet i dem.

Skal vi arbejde sammen?

Adresse

Nielsmindevej 8
9493 Saltum, Nordjylland, Denmark

Bøjstrupreklamefoto

CVR.  32604307
Bank

Kontakt

(+45) 51 20 03 59
mail@bojstrupreklamefoto.dk

Handels- & leveringsbetingelser